Apropos indlægget fra i går så er der også en masse  for os voksne at hente i Astrid Lindgrens bøger, og det er jo i sandhed noget, der gør disse bøger så levedygtige – at vi voksne får én at tænke over. Og altid gør hun det uden at udlevere børnene, så hellere lade det gå ud over de voksne. Også humoren er et gennemgående greb i historierne, der fanger os voksne, fordi den ofte kan forstås på både et barne- og et voksenniveau.

Man kan på visse måder sammenligne Astrid Lindgren med H.C. Andersen, som også havde en unik måde at skrive på, der henvendte sig både til børn og voksne. Og ligesom det gør sig gældende hos H.C. Andersen, kan jeg også læse Astrid Lindgrens historier igen og igen, fordi de tilbyder så mange forskellige læsemuligheder: humoren i bøgerne, forholdet mellem barn og forældre, mellem søskende, forholdet mellem fattig og rig, osv.

Astrid Lindgren var meget samfundskritisk, hvilket blandt andet kommer til udtryk i hendes antiautoritære, nysgerrige og frihedselskende personunivers. Og i fremelskelsen af det beskidte og frække, men godhjertede barn og  pigernes rokken ved det traditionelle kønsrollemønster. En slags socialrealisme ofte set fra de fattiges vinkel. (Kan huske jeg som barn var vildt bange for fattiglemmerne på fattiggården i Emil fra Lønneberg). Samfundsengagementet udsprang hos Astrid Lindgren af en stærk følelse af pligt til at sige fra over for uretfærdighed. Hun var tilhænger af det synspunkt, at det at leve op til sin moral i handling og i ord er en forpligtelse, man har som menneske.

Radio 24syv sendte for nyligt et super interessant og grundigt program, hvor blandt andet Lindgren-ekspert, redaktør og bogblogger, den smukke Anette Øster deltog. Hør første del af programmet her og anden del her.

Billede lånt her