Nogen gange kan kunst røre mig så meget, at jeg må græde lidt indeni. Jo, jo. For eksempel kan jeg bukke helt sammen, når jeg læser Astrid Lindgren, for hun giver mig simpelthen en kunstnerisk mavepuster af rang. Det sker tit, når jeg læser hende højt for min Anine. Pippi har sjovt nok aldrig fænget Anine, og Emil er hun heller ikke til, for hun er bange for hans far. Men Ronja Røverdatter lytter hun engageret til, mens hun piller ved alle mulige ting, for det gør hun altid, og jeg kan nærmest se historiens billeder passere forbi hendes indre blik. Og jeg bliver også rørt af historien om Ronja og især om hendes adskillelse fra sin far i takt med, at hun vokser op og træffer egne valg.
Astrid Lindgren kan fortælle os historier som ingen anden; hun er simpelthen en eminent historiefortæller, samtidig med at hun også er en litterær kunstner. Hun arbejder bevidst med sproget på en måde, der tilfører historierne nuancer og lag. Fx som her i Pippi, hvor en vred dame skælder Pippi ud, men hvor Pippi får smækket den lige tilbage i hovedet på voksne:
Damen: “Nu tror jeg vist, der er en pige, som snart skal have nogle smæk!”
Pippi: “Fortæl mig, hvor hun er, så skal jeg hjælpe hende!”
Og Astrid Lindgren turde at skildre de tunge emner, som også er så vigtige for børn at forholde sig til, men på deres egne præmisser. Emner som Pippis ensomhed, Pippis mor er jo en engel i himlen, og hendes far er sømand på de syv have. Hun skildrer døden og dens efterliv; Tvebak skal snart dø, og Jonatan fortæller sin døende lillebror om det smukke eventyrland Nangijala med det efterfølgende himmelagtige Nangilima, hvor man mødes påny. Denne nærmest buddhistiske tankegang lægger Astrid Lindgren ind i et eventyrunivers, så hun uden brug af løftede pegefingre gør børn (og voksne) opmærksom på det universelt vigtige i at være god mod andre.
Vi danskere har iøvrigt følgende top tre over Astrid Lindgren-bøger – og det er sværvægterne,vi har med at gøre:
- Brødrene Løvehjerte
- Ronja Røverdatter
- Pippi Langstrømpe
Billede: Hans T Dahlskog
Ronja Røverdatter er også en favorit herhjemme, vi har læst den sammen flere gang, da min mand og jeg blev gift tog præsten udgangspunkt i bogen i sin tale til os. Det var meget smukt.
Mio min mio var mine piger også glade for da de var små.
Pippi var en af mine yndligsbøger da jeg var barn, men den har aldrig rigtig slået an hos pigerne.
Emil er bedst på film, synes jeg.
Jeg glæder mig til at læse med i morgen.
Ja, det er pudsigt med Emil og Pippi – det har heller ikke hittet her! Ronja – derimod – er et hit! Hvor fint med jeres bryllupstale
Uh en cliffhanger! Jeg er selv helt solgt, når det kommer til Astrid Lindgren. Og det er også hendes bøger, min datter er særligt stille til, når de læses højt. Her hjemme er især Bulderby, Kitte Kry og Madicken hits.
Åh, Bulderby! Den elskede jeg selv som barn! Og det er lidt underligt med Madicken, som jeg også elskede, for hun hed vist noget andet før?! Noget med splint…?
Hun hed Grynet på dansk.
Bulderby var også en af mine store favoritter, da jeg var barn – og i dag kan jeg ikke køre forbi en klynge gårde, der ligger tæt sammen uden at komme til at tænke på Bulderby.
Grynet – der var den! Tak, Marianne
jeg elsker også Astrid Lindgren – mener hun er en stor stor stjerne. Jeg var engang vejleder på universitetet og en gruppe havde analyseret hendes forfatterskab. Hun var jo en stor feminist. Jeg elsker hendes sætning: “Hun havde de blåeste blå øje. ”
Stor stor fan er jeg:-)
Og hov – så sidder jeg lige og læser lidt i et blad fra boghandleren og hvem har skrevet den fine artikel af den seje skjald Hanne-Vibeke Holst. Det har DU! Syntes næsten helt jeg kendte dig:-).
Jeg købte en gave til min mors kæreste – en bog jeg selv gerne vil læse hæ hæ, så jeg kan låne den bagefter. Norwegian wood. Må igang med ham med det svære navn Hari……
Og sætninger som “det gyldne guldæble” – mums! Det er så fedt med en forfatter som hende, som skriver til børn, men som har så meget at fortælle os voksne – lidt halvfjerdseragtig, men på en meget fin måde, som ikke er så pokkers moraliserende!
Ved du hvad, det var den sjoveste artikel at skrive! Hun er en af mine helte – og jeg var starstruck: http://amritmariapal.com/2011/10/01/confessions/ 
Hvad har du i øvrigt vejledt i på uni?
Og ham med det svære navn – jeg har ham også til gode. Er blevet anbefalet at starte med Sputnik min elskede – den er kortere og giver en fornemmelse af, hvad han kan, og om det er noget for én.
hej AMrit
Jeg har vejledt dansk og kommunikationsstuderende, på 1. semester, der skulle lave tekstanalyse:-)
Tak for anbefalingen om Sputnik, måske skulle jeg prøve den først
Ååhhhh, så spændende! Elsker tekstanalyse!!!