Følgende telefonsamtale udspillede sig i går mellem mig og min mormor:
Mig: “Jeg kunne slet ikke kende din veninde Sussi, hun har da godt nok tabt sig helt vildt!”
Mormor: “Ja, ja. Men hun er helt nede i kælderen, og hun ved ikke hvorfor! ‘Jeg har bil og penge og kan gøre, hvad jeg vil, og alligevel har jeg det ikke godt,’ siger hun. Tænk sig, hun ved ikke hvorfor!”
Mig (lidt forsigtig): “Du er da ikke nede i kælderen, vel?”
Mormor: “Jo, det er jeg!”
(Forskrækket udbrud fra mig)
Mormor siger: “En gang om ugen er jeg nede i kælderen!”
(Mig: ???!)
Hun fortsætter: “Jo, vi har sådan et rum med en kondicykel. Der er også chokolade. Ja, kondicykel til venstre og chokolade til højre – det skal nok hjælpe! HAHAHAHAHA.”
???!!
PS. Behøver overhovedet ikke bøger som disse, hvor børn udtaler sig lidt for meget om noget, de har misforstået, så længe jeg har lille momo! Momo ville heller ikke forstå dem!
hahahahaaa, hvor er det godt!! Dejlig mormor!! det er Medina/Madonna med børn og gamle mennesker. Samme båd. De er ufrivilligt skide sjove.
Ja, de er fanme sjove! Tit går det dog først op for en, når røret er lagt på, og man lige får tænkt sig om
Haha! Det er sødt
har du læst den bog der hedder “hurra for Jesus” ? Den er virkelig også sjov!
Nope, men har lige googlet den og kan se den er i samme kategori!
Suveræn momo du har dér!
he he…
- husk endelig at give mig et ring i aften!
Sikke et godt ini’tiv! Vi snakkes!