Jeg har to døtre. To piger, der er er forskellige og ens – ens fordi de er piger, ligner hinanden lidt og begge er forholdsvis medgørlige, forskellige fordi den ældste er et stabilt gemyt, mens den yngste er mere … øh … omskiftelig. Forskellig fordi den ældste er meget selvkørende, mens den yngste ikke kan gå to skridt uden at have mig med. Osv., osv. Men én ting er sikkert: De er piger. Forskellige piger, med forskellige interesser og med en mor, der konstant minder dem om, at det er ok at stå ved sine følelser, ok at sige fra, ok at ligge på sofaen og ikke opvarte andre end sig selv – alt det mange af os kvinder i min generation først har lært som voksne. Er jeg kønsneutral i min børneopdragelse? Jeg opfordrer mine piger til at stå ved sig selv, men er det fordi de er piger, og jeg som gammel pige kender bagsiden af medaljen; skyld med skyld på, og at ‘være for meget’? Eller er det generelt menneskelige værdier, som ikke går på køn, men på det at være et helt menneske, at kunne udtrykke sig som et helt menneske?
Jeg synes nemlig, at det er noget forbandet sludder, at vi ikke må være et køn. Vi må gerne være et køn, vi skal bare have lov til at være forskellige inden for det samme køn. Der er efter min mening to overordnede køn, men hvert køn i sig selv er mangfoldigt.
Læste i går nyheden om den norske far, nå nej, forælder Linus Lindell, som mener, at det skal være op til hans to børn selv at bestemme, hvilket køn de ønsker at være. Interessant, men mærkeligt, synes jeg. Og forvirrende for de små norske poder. Linus Lindell har givet sine børn kønsneutrale navne, og han ser ikke sig selv som hverken far eller mor, men som forælder, og mener i øvrigt, at det handler om ikke at sætte børn ind i en for snæver ramme: “Den dag, de er klar til at diskutere køn, kan vi snakke om det, men de er fortsat små børn. De har ikke udtrykt noget ønske om kønsidentitet endnu,” siger han.
Så i fremtiden når du tager dig en dejlig forlænget weekend på Oslo-båden, så bliv ikke overrasket, når det midt i karaoke-showet viser sig, at Torstein er en jente og Torunn en gut.
Den norske far forælder ville måske blive glad for at læse Pave Johanne. Et dramatisk portræt af sagnet om en kvinde i middelalderen, der skjulte sit køn og blev pave. God bog!
