Værsgo´! En pakkekalender til de voksne!

Rosinante Pakkekalender logoJeg har lige fået en mail med en gave i! En gratis gave til alle os bogelskere fra forlaget Rosinante & Co.: En pakkekalender! I pakkekalenderen får du en ny e-novelle hver dag – helt gratis, og der er nok til alle, skriver forlaget. Der er altså tale om 24 noveller af 24 forfattere, bl.a. Helle Helle, Anne B. Ragde, Jens Blendstrup, Liza Marklund og Peter Høeg. Dagens pakke kan åbnes hver dag i december til og med juleaften helt frem til midnat.

Du kan downloade dagens novelle lige ned på din computer og e-reader ved at tilmelde dig her på Rosinantes hjemmeside eller hente kalenderen som app i Apples App Store til din iPhone/iPad, – søg på Rosinante&Co.

Tip fra de andre! Julekalenderbøger #2

Jeg fik en del respons på indlægget fra i går om julekalenderbøger: Tip fra jer om andre gode julekalenderbøger – og dem deler jeg fluks:

Betina forslog:

Hyggen af Lars-Henrik Olsen  (ham med Erik Menneskesøn) – om en arrig nisse, en dreng fra byen og hans mormor med de gamle traditioner.

Klassiker om drillenisserne Tiske og Taske i det forladte møllerhus, der ikke bryder sig om de mennesker, der flytter ind.

Ida har hvert år fået læst Julemysteriet af Jostein Gaarder:

Om Joakim, der finder en julekalender i en gammel støvet boghandel.

Berit fra Booksnob foreslog e-bogen Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen (faren til serien om Antboy)

Hun skriver, at det er “årets litterære julekalender for alle med hang til fantasy og et lille gys. Som intet har med jul at gøre.”

Tak for juletip!

Julekalenderbøger til julebørn

I går var det jo som bekendt første søndag i advent, og mens jeg traditionen tro stod et sted i det sønderjyske i et lille hus i en stor skov og lavede juledekorationer med familiens damer, tænkte jeg over gode julekalenderbøger.

Jeg kan huske, hvordan vi i folkeskolen hvert år til jul fik læst et kapitel højt af en julebog hver dag op til juleaften, og jeg elskede det. Og det gør jeg stadig – overvejer disse:

Den nat julemanden gled i en sukkerroe

Et julemysterium i 24 dele til  børnehavebørn og indskolingsbørn. Den skulle efter sigende trække på de klassiske julekalendere tilsat nye magiske ingredienser. (Forfatter Steffen Slot)

Til de mindre :

Halfdan Rasmussens Julekalender for børn

Billedbog med 24 rimede digte om trolde, nisser, kæmper, børn, gæs og ænder og alle deres forskellige forventninger til julen

 

Af helt almindelige julehistorier kunne jeg rigtig godt tænke mig at stikke snuden ned i:

Iqbal Farooq og den lede julestjerne. Af Manu Sareen

Familien Farooq skal holde jul for første gang. En bog, der efter sigende er sjov for både voksne og børn.

 

JULEØNSKET af Kenneth Bøgh Andersen

“De to drillenisser Loppe og Skjalte får en udfordring, da gavemaskinen pludselig spytter to tomme gaveæsker ud. Julemanden vil ikke komme ud fra sit kontor før mysteriet er løst og alting er som det skal være. Kan det være fordi de to modtagere slet ikke ønsker sig noget?”

Inspirationen er hentet her

En dreng og hans far

… et eventyr! Om en dreng og hans far.

Jeg kan mærke en lille snert af angst, mens jeg læser. Angst for at drengen, der fortæller i bogens første halvdel, ikke har det godt nok. Måske bliver omsorgssvigtet. Jeg er også en lille smule bange for, om bogen er en slags dansk pendant til Cormac McCarthys undergangsroman The road – om en dreng og hans far på en vandring med så lidt håb forude gennem et Amerika i ruiner, forurening og mørke. Vandringstemaet går nemlig igen i et Eventyr, drengen og faren flytter rundt mellem danske byer, og det samme gør en underliggende følelse af utryghed. Jeg ved endnu ikke, om det er en håbløs vandring, de er ude på, drengen og faren, men jeg skal nok give besked!

God søndag!

En datter og hendes far

Alberte Winding har skrevet to børnebøger, der er udkommet i år – dem fik jeg til anmeldelse. Først blev jeg lidt træt, fordi der er en tendens til, at nogle kunstnere kaster sig over alt muligt fx at skrive bøger, som nogle forlag så elsker, fordi kunstneren kommer med et navn og derfor har bedre muligheder for at trænge igennem til potentielle købere.

Men så en aften læste min kærestemand Albertes bøger højt for pigerne, og de elskede dem – både han og pigerne. Fordi de handler om en pige, der laver de ting sammen med sin far, som andre bøger plejer at få en pige til at lave med sin mor. Fordi bøgerne er gode; pigen er fræk, fantasifuld, glemsom, bestemt, sød og stædig – akkurat som børn er.

Moren ses i den ene af bøgerne kun en enkelt gang: Lidt på sidelinjen med sin computer og mobil! Aha! En børnebog, der bytter om på kønsrollerne på den helt gamle måde, men en måde der stadig er forfriskende!

Når faren henter Betty i børnehaven, kan man ane ham gennem et vindue med sin mobil – altså en børnebog lidt i stil med virkeligheden. (Han taler jo ikke i den inde i børnehaven!)

Alberte Winding har selv fortællefaren over dem alle: Thomas Winding. Han er jo desværre borte, men hun har haft så meget sammen med ham, at det var naturligt for hende at skrive den. Har hun udtalt. Og jeg er ikke træt mere, for jeg har forlængst overgivet mig til Albertes fine Betty-univers!

Bøgerne koster 99 kr. stykket – julegaveidé til børnehavebarnet!

Warning! Frelst indlæg med følelsesporno

I går aftes var jeg til torsdagskoncert i DR’s koncertsal. “Mozart & Bruckner”. Kærestemanden havde fået billetterne i gave og inviteret mig med. (Selvfølgelig). (Eller tog vist bare det nærmeste glade hoved). Nå, men jeg er faktisk ikke til klassisk musik. Overhovedet! Det stresser mig og kræver for meget. Jeg har det nok med klassisk musik lidt ligesom andre har det med digte: Jeg forstår det ikke, jeg tror, der er én bestemt måde at forstå det på, og jeg tænker kun på helheden og ikke på de enkelte dele i sig selv.

Men så dristede jeg mig til at prøve at gå ind i musikken på min egen måde (lidt frelst, I know), men det virkede. Musikken fremkaldte forskellige følelser og stemninger i mig, når jeg flød med og bare lagde mærke til ting fremfor at prøve at forholde mig til alt muligt. Enkelte toner var vigtige for mig, andre ligegyldige, nogle musikere var sjovere end andre, og noget i musikken overraskede mig, andet dyssede mig ned.

Pludselig var musikken en verselinje fra en klassisk Shakespeare-sonet:

My mistress’ eyes are nothing like the sun; Coral is far more red than her lips’ red

for så at gå over i et Tom Kristensen vers:

i Dybet af det usle sad en Tigger med sin Fløjte og rensed Mørket om sig med en Draabemelodi

og pludselig blev jeg overrasket – og revet ud af det gamle med et vers fra Mette Moestrup:

Plastikcitronen ved siden af den røde grape får sidstnævnte til at synes kunstig

Inden det hele sluttede smukt med Emily Dickinson:

First chill, then stupor, then the letting go

 

Jeg ved ikke, om jeg kommer til at elske klassisk musik, men jeg giver det en chance!

 

(Foto: Jens Nørgaard Larsen)

 

 

 

Mit ophold på Hotel Rudolph

Så er jeg tjekket ud igen fra Hotel Rudolph. Blev færdig i går eftermiddags, mens min mindste havde frit slag på alle mine skohylder og tog for sig af retterne.

I gårsdagens indlægs kommentarer havde jeg en lille snak med Booksnob-mor Berit  om Hotellets voldscener og psykiske terror. Bogens forfatter Malene Kirkegaard er nemlig uddannet filminstruktør, og det smitter af på bogen på den måde, at hun viser volden fremfor at fortælle om den: Det berømte “show it – don’t tell it”. Og det er jeg fan af (ellers ville jeg jo heller ikke være fan af Helle Helle!). Berit stod lidt af på voldscenerne, fordi hun er en sart sjæl, som hun skriver. Det er jeg også, så jeg sprang lidt i linjerne, når det blev for meget. Og det gjorde det.

Bogen er visse steder blevet kritiseret for at have for mange løse ender, når den slutter – ikke en kritik jeg deler. Jeg synes, det er modigt og nyt at lade nogle spørgsmål, også nogle af de vigtige, hænge og blafre som (beskidt) vasketøj – for sådan er livet jo. Fyldt med uafsluttede forhold.

Jeg kunne godt lide hovedpersonen, jeg troede på hende som karakter. Men der er dog lidt malurt i bægeret: Hendes forhold til sin søn. Han var altså lidt for samarbejdsvillig, lidt for nem at spise af, lidt for lidt sin egen herre. Når det er sagt, synes jeg bestemt, du skal tage et ophold på Hotel Rudolph. Nu er der jo et værelse ledigt.

Hele tre ting på én gang! Buffetten er åben!

Jeg er havnet i en fælde, jeg selv har sat op. Jeg har spændt ben for mig selv. Gjort noget, jeg ellers er god til ikke at gøre, fordi jeg ved, det er et sidespor – jeg er kommet til at gå i gang med tre romaner på én gang! Du tænker måske, at jeg skal tage mig sammen og skrive et ordenligt blogindlæg, men jeg kan ikke stå for den buffet, jeg har smækket op. Og nu kan jeg hverken koncentrere mig om en ad gangen eller bruge rigtig meget tid på at sluge dem alle hurtigt. For de lover alle tre godt, men smager forskelligt, og jeg kan ikke vælge. De involverede er:

Om en kvinde på flugt fra en psykopat af en ægtemand

Liza Marklunds romaner er som pistacenødder – er man først startet, må man flække dem alle

Denne roman er et bestillingsarbejde – den skal analyseres til på mandag. En arbejdsopgave litteraturnørden i mig elsker!

Kan du se mit problem?!

Når voksenforfattere skriver til børn

Jeg synes altid, at det er interessant, når forfattere, man ellers forbinder med skønlitteratur til voksne, skriver til børn. Og i 2011 er der udkommet hele tre billedbøger af slagsen. Fra historier til vuggestuebarnet op til børnehaveklassebarnet.

Christina Hesselholdt er kommet med Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort og fortsættelsen Sniffer.

Ida Jessen har skrevet fortsættelsen til billedbogen Carl – nemlig Da Carl næsten var ond.

Da Carl næsten var ond af Hanne Bartholin;Ida Jessen, ISBN 9788763818254

Og Helle Helles rim og remser er genudkommet

Det er fire meget forskellige billedbøger, men fælles for dem alle fire er, at de er velskrevne! I en grad så jeg får det lige så lækkert indvendig, som når jeg spiser den nye Ritter Sport limited edition – hvilket vil sige utrolig saligt!

Bøgerne af Hesselholdt er dem af de tre, der indeholder mest tekst, men med billeder på hvert opslag, og er derfor til de lidt større. Den første handler om Sola og hendes mor, der har et dagligt pasningshyr med Solas to kaniner. Der er virkelig fine dialoger og smukke sætninger. I fortsættelsen får de så også en hund, selvom moren har svoret det modsatte (what else is new!). Bøgerne er charmerende uden at være søde, gode uden at være kedelige, sprogligt smukke uden at være stive! Fx når man rimer skjult på dukkeseng-hulahopring i denne sætning: “Op i sengen med dukkesengen, op i sengen med alle tøjdyrene og op i sengen med hulahopringen”. Oplagt julegaveidé.

Carl-bøgerne er for de små og handler om en elefant-familie, der lige så godt kunne være mennesker, hvad problemstillinger og følelser angår. Men det at de er elefanter, giver historierne et twist, fx når mellembror skal hive lillebror op af mudderet med sin snabel. I Da Carl næsten var ond er mellembror, Carl, lige ved at koge lillebroren, fordi han keder sig. De går i stedet ud og leger, fordi faren vil have ro, og så sidder lillebror fast i mudderet og tror, han synker helt i. Jeg kunne pludselig huske lege fra barndommen, hvor man synes, man legede lidt for tæt på kanten af det farlige. Smagte lidt på den forbudte moses sug – uden at synke i til hovedet. Kun næsten. Slikkede hurtigt på den frosne lygtepæl med fare for en afrevet tunge, osv.

Og til min all time favourite forfatter: Helle Helle. Hun leger i Min mor sidder fast på en pind med ordene på sin helt egen måde, der først virker meget simpel, men som ved genlæsning i den grad nærmer sig ordkunst. En ordsmed af ypperste slags, som får børn (og voksne) til at smage og tygge på bogstaverne og deres lyde og ordenes rytmer. Fx her:

” Mere, mere!” Og mor adlyder! (Og snøfter!)

Forlaget Alvilda har udgivet denne perle!