Hvem vil ikke gerne ses på, så man føler sig opdaget og i live. Hvem har ikke prøvet at bilde sig selv noget ind, fordi håbet er så dejligt – og det kan jo være det går i opfyldelse. Hvem har ikke leget med tanken om at være en flue på en væg og kunne komme ind bag facaden hos den knap så åbne. Jeg indrømmer intet!
Men i Kirsten Hammanns nye roman sker det hele. Og det er bare skrevet så pi…godt!!! Dialoger så naturlige, at du er der, menneskeportrætter så overbevisende, at du måske kender dem. Sune på 35, der så gerne vil slå igennem som forfatter og er træt af, at vennen Lars har så megen succes med sin roman. Julie på 35, der er blevet forladt/ikke forladt af sit livs kærlighed, Casper, der er rejst til Goa for at finde sig selv. Den fremmede Sune flytter ind hos Julie, der ikke kan betale lejligheden selv, og Julie løber/sniger sig rundt i lejligheden og kan ikke ha’ det. Julie vil så gerne have et barn og troede hele tiden, hun er gravid, selvom Casper brugte kondom. Og sexscenerne er gode, ærlige og en del af hverdagen i denne roman, der mest af alt minder om chiklit, men som overhovedet ikke er det. Det er et fantastisk portræt af nutiden, af os, af alle.
Jeg har heldigvis halvdelen til gode og overvejede et skønt øjeblik at blive hjemme og læse i dag, For hold kæft, hvor er den god!
Foto af Kirsten Hammann: Mathias Christensen
