Se på mig!

Hvem vil ikke gerne ses på, så man føler sig opdaget og i live. Hvem har ikke prøvet at bilde sig selv noget ind, fordi håbet er så dejligt – og det kan jo være det går i opfyldelse. Hvem har ikke leget med tanken om at være en flue på en væg og kunne komme ind bag facaden hos den knap så åbne. Jeg indrømmer intet!

Men i Kirsten Hammanns nye roman sker det hele. Og det er bare skrevet så pi…godt!!! Dialoger så naturlige, at du er der, menneskeportrætter så overbevisende, at du måske kender dem. Sune på 35, der så gerne vil slå igennem som forfatter og er træt af, at vennen Lars har så megen succes med sin roman. Julie på 35, der er blevet forladt/ikke forladt af sit livs kærlighed, Casper, der er rejst til Goa for at finde sig selv. Den fremmede Sune flytter ind hos Julie, der ikke kan betale lejligheden selv, og Julie løber/sniger sig rundt i lejligheden og kan ikke ha’ det. Julie vil så gerne have et barn og troede hele tiden, hun er gravid, selvom Casper brugte kondom. Og sexscenerne er gode, ærlige og en del af hverdagen i denne roman, der mest af alt minder om chiklit, men som overhovedet ikke er det. Det er et fantastisk portræt af nutiden, af os, af alle.

Jeg har heldigvis halvdelen til gode og overvejede et skønt øjeblik at blive hjemme og læse i dag, For hold kæft, hvor er den god!

Foto af Kirsten Hammann: Mathias Christensen

Hvad jeg fandt ud af i ugen, der gik

At det er godt for et uroligt gemyt som mig selv at tage en time-out på 10 minutter hver dag. Hvis det er svært, så tjekker jeg ind hos Carina.

At ham ekspedienten uden hår i Arnold Busck i Spinderiet faktisk har læst bøgerne og er vildt god til at hjælpe med at finde en bog til en mand. Noget jeg ikke ved så meget om. Endte med De edsvorne af Robert Low – total vikingeaction!

At man kan få en smagsprøve på aktuelle bøger pr mail, så man med på, hvad der rører sig: Hver mandag får man starten på første kapitel serveret, og når det bliver fredag har man et helt kapitel i sin mailbox i bogbidder.

At Anne-Marie Mai holder foredrag om sit nye værk Hvor litteraturen finder sted i Politikens Hus den 9.november.

At det er fedt at være med i et kvindenetværk. Nu går jeg og overvejer at starte et op for kvinder, der er kvinder bedst.

God søndag!

 

 

Ligegyldige litteraturnyheder

Jeg får hver dag dugfriske litterære nyheder pr mail. Og det plejer at være ganske interessant. Meeen – nogle gange er det så, at det går lidt galt. Fx:

Stallone sagsøgt for litterært tyveri
En amerikansk forfatter slæber Sylvester Stallone i retten. Han beskylder skuespilleren for at have hugget handlingen til “The Expendables”.

What?! Sly? Ham havde jeg rent glemt – sidst jeg så noget til ham var her:

Og hvad med denne nyhed:

Dobbelt op fra Johnny Madsen
Den vestjyske troubadour er på onsdag aktuel med både portrætbog og studieplade.

Øh….Jubii??? Jeg ligger i kø!

Anker Jørgensens hemmelige dagbogsnotater
Dagbogsnotater fra tidligere statsminister Anker Jørgensen udgives for første gang i ny biografi. Her kan man blandt andet læse, at Glistrup var en ’intelligent psykopat’ og dronningen gik ’grimt’ klædt.

Uha, så blir’ det barsk!!

Og med disse hårrejsende nyheder ønsker jeg en god weekend!!

Jeg er mor med egen virksomhed

21 kvinder. 21 mødre. 21 mødre med egen virksomhed mødtes i går på en solbeskinnet dag på en lækker café i Odense. Her talte vi om, hvordan vi får livet som mor til at hænge sammen med livet som selvstændig virksomhedsdrivende. Fælles for os alle er ønsket om at have mere tid med børnene, når vi selv bestemmer over vores tid.

Jeg er også selvstændig, fordi jeg har haft en del dårlige ledere i tidens løb (især kvinder, I’m afraid to say!) og derfor foretrækker at være min egen leder. Jeg elsker også den frihed, der følger med selv at være herre over min arbejdstid. Men det er ikke lutter lagkage. Med privilegierne følger dog også angsten for ikke at tjene nok, det konstant opsøgende mode man er i for at få kunder og en accept af, at man aldrig rigtig har fri.

Derfor er jeg nødt til at prioritere som mor. En af mine store værdier er en god stemning i hjemmet. Et glad hjem. For at kunne holde på humøret, vælger jeg at købe mc’donaldsmad, når jeg er presset. Hver uge. At ansætte en rengøringshjælp og give afkald på kun at købe økologisk mad. At gå i seng uden at rydde op og uden lægge det våde vasketøj over i tørretumbleren. At købe en virkelig god foundation, så jeg synes, jeg ser strålende ud!

En anden ting jeg dog ikke giver afkald på, er at læse højt for mine piger hver dag. Hver dag. Altid inden sengetid og helst også i løbet af dagen. Lige nu læser jeg Busters Verden for min størstemus, og Kaj-bøger for min mindste. Vi er sammen, og jeg får ‘aflad’ på den fede måde, hvis jeg har siddet lidt for meget på computeren.

Hvis du også er momsmor, så tjek Vibeke Storms side momsmor.dk ud.

Læsefællesskabet Månedens Bog

Husk lige, at vi i oktober OG november læser Helle Helles nyeste Dette burde skrives i nutid i læseklubben. Det kunne være SÅ fedt, hvis du var med! Bogen er overskuelig både i pris og længde: 158 sider til 186 kr. inkl. fragt her. Spar et cafebesøg eller en bøf bernaise og få en virkelig fin læseoplevelse. Jo flere vi er til at snakke om bogen, jo bedre! Jeg har i øvrigt fundet denne interessante artikel fra Politiken (hvor billedet også er fra) – om Helle Helle og hendes nyeste roman med overskriften:

Nu skriver Helle Helle om drama og sex med DSB-mand. I billetsalget.

Hallo, sikke en cliffhanger! Som en god kollega ville sige.

Altså læs og læs og læs og skriv så din kommentar/mening/glæde/sorg i kommentarfeltet nederst under fanebladet i toppen af siden: “Månedens bog”.

Og som en krølle på halen kan vi så sammen gå ind og se romanen blive iscenesat på Mungo Park. Stykket har premiere den 29. februar 2012.

Mungo Parks direktør Martin Lyngbo og smukke Helle Helle. (Lånt her.)

Den lille store æresgæst

Jeg er en nørd. En bognørd. Og derfor bliver nogle indlæg her på bloggen nørdede i en grad, så togbaneentusiaster og frimærkesamlere godt kan gå hjem og lægge sig. Et sådant indlæg får du i dag. Undskyld. Kan ikke lade være. Det handler om Island:

På bogmessen i Frankfurt bliver der hvert år udnævnt en æregæst, og i år gik æren til Island. Her er et par kolde facts om denne seje nordiske litteraturperle:

  • I Reykjavik holder boghandlerne åbent stort set lige så længe som barerne. (Tomato tomato).
  • Overalt sidder folk og læser. (Har dog også haft vældig stor finanskrise!).
  • Litteraturens plads i samfundet er gammel og kæmpestor.
  •  Men litteraturen er stadig ung, identitetssøgende, og af og til stridslysten.
  • Bogen er den mest købte julegave.
  • NårEymundssons netboghandel modtager en bestilling på en signeret bog, går en af boghandlens ansatte hjem til forfatteren, får en autograf og sender så bogen af sted.
I år gik den prestigefulde Nordisk Råds Litteraturpris til den islandske forfatter Gyrðir Elíasson for novellesamlingen Milli trjánna (Mellem træerne). Han er blevet kaldt Islands Raymond Carver, fordi han i dén grad mestrer antydningens kunst. Nogle af de gode, læseværdige islandske forfattere er Sjón, Hallgrímur Helgason, Kristin Marja Baldursdóttir, Einar Már Guðmundsson, Jón Kalman Stefánsson og Halldór Laxness.
Billedet er lånt her.

Skråt op, mandag!

Er sent på den med indlæg i dag, fordi min yngste holdt skrigekoncert i nat. Hun er ved at få nogle sataner af hjørnetænder og det, blandet med hendes absurd store trang til yoghurt, holdt hende vågen hele natten. Cirka. Jeg vågnede så efter alt for lidt søvn til synet af en skråt op-finger fra min ældste. Så var stemningen lagt. Vil gerne være en cool mor med det rette flippede look og insisterede derfor på at tage ladcyklen rundt i København og omegn med tøserne placeret under en dyne. Dårlig ide på grund af (mangel på?) kondition og på grund af meget lille cykelnøgle, der først blev væk på den ældstes skole og så fundet igen. Den ældste var ligeglad, jeg svedte og smilede meget. Sidder nu på skrivestuen med kaffe og dejlig kollega i baggrunden og med en kæmpe arbejdsbyrde på grund af efterårsferien. Ville gerne have anmeldt en fin fin børnebog, der hedder He he Hasse, og som fortjener en poetisk og velformuleret anmeldelse. Men jeg er brugt, før dagen rigtig er begyndt. Anyways, læs den, giv den som gave – en smuk billedbog med smukke billeder og en sød historie. Den er skrevet af Tore Renberg og illustreret af Øyvind Torseter. Det er dog ikke illustrationer i gængs forstand, men billeder af udskårne figurer og landskaber. Så fint. De to har tidligere skrevet Giv den gas, Ine, som modtog det norske Kulturministeriums pris for bedste billedbog 2010.  Og som jeg skrev om her.  En anderledes billedbog på den helt fine måde.He, he Hasse

Genfærd

I går stjal jeg mig til en tiltrængt dejlig velfortjent pause fra min efterårsferie-ramte familie ved at køre i Netto. Skulle bare have mælk nr. 1000 på seks dage, men endte selvfølgelig med 14 quiltede vattæpper og tre lysetager i ‘antik look’. Men så så jeg genfærdet…! Det, der har spøgt siden afskeden med Harry Hole. En afsked, jeg troede, var for altid. Men Harry går igen! Jubii! Vel at mærke i den niende bog “Genfærd” i Jo Nesbøs krimiserie om antihelten Harry Hole. Jeg eeeeelsker Harry Hole! Som sagt antihelt, fordrukken, sur og på tværs. Lidt som mig på mine dårlige dage… Anyways – kastede mig over den, da jeg kom hjem og er hooked!! Harry H er tilbage i Oslo – hårdkogt og på en mission drevet af gammel kærlighed. Jeg kan ikke lægge den fra mig – gør det kun for at blogge og også liiige for at se min far, tryllekunstneren, i gårsdagens DR2 Temaaften.

 Jo Nesbø

De forfulgte forfattere og fribyerne

Litteratur kan skabe virkelig voldsomme reaktioner hos mennesker, bl.a. andet fordi det kan sætte spotlys lige direkte på et råddent punkt, der trænger til et gevaldigt eftersyn. For nogle forfattere kan det betyde, at de i hast må forlade deres hjemland, fordi jorden der i dén grad brænder under dem. Danmark lægger i øjeblikket ‘hus’ til tre på den måde ramte afrikanske forfattere fra henholdsvis Zimbabwe, Algeriet og Gambia. For vi er med i den internationale fribyording, hvor en by er vært for en forfulgt forfatter. Som foreningen udtaler, er der tale om: “En midlertidig redning i en akut situation.” Odense, Frederiksberg, Fanø Kommune og Århus har meldt sig som fribyer. To år kan en forfatter blive og så er det hjem igen. Men det er ikke altid muligt – som for eksempel for Tendai Tagarira fra Zimbabwe, der bl.a. har lavet et meget populært satireprogram om Robert Mugabe. Populært blandt befolkningen – livsfarligt upopulært hos diktatoren himself. Nu bor Tendai Tagarira i Aarhus og er super engageret i det kulturelle liv der. Til sommer skal han hjem. Til arrestation og tortur. Derfor har han nu søgt asyl i Danmark. Får han ikke asyl, er der dog stadig den mulighed, at han måske kan komme videre til en anden friby.

Jeg er pissestolt af de fire danske byer, der huser forfulgte forfattere. For deres litteratur SKAL høres.

Fribyforfattere. Danmark huser i øjeblikket tre forfattere på den såkaldte fribyordning. Her ses Tendai Tagarira fra Zimbabwe. - Foto: Anders Bøggild

Tendai Tagarira

(Læs mere på Politiken.dk, hvor billedet også er lånt)