… eller litterær turisme! Sådan kaldes et nyt, voksende fænomen i lille Danmark. Det er blevet et hit for alle os bogelskende mennesker at ‘gå i forfatterens fodspor’, når vi holder ferie i Danmark:
Du kan tage til Marstal og komme tæt på virkeligheden bag for Carsten Jensens Vi, de druknede.
Du kan opleve Rødby gennem Helle Helles roman Rødby-Puttgarten
Tag til Mors med Jens Smærup Sørensens Mærkedage i bagagen.
Oplev København med Katrine Marie Guldagers bog af samme navn.
For slet ikke at nævne alle de klassiske forfattere. Kort sagt; der er rigtig mange steder at vælge imellem, og skulle du være så heldig allerede at bo i nærheden af ‘en roman’, skal du endelig lægge en kommentar til dine medbloggere.
Du kan finde mange flere litterære turistmål på mit “Det litterærlige Verdenskort” på:
http://maps.google.com/maps/ms?msid=211335133569284406381.00044a85bf8f9d09378ef&msa=0
Tak for tippet, Michael – sejt kort!
Det giver en ekstra dimension at læse litteratur fra det sted man rejser hen. Så jeg har proppet tasken med ungarsk og kroatisk litteratur til vores sommerferie.
Men det er også skægt at læse litteratur, der foregår, hvor man bor. Det var i hvert fald med stor fornøjelse, jeg læste Rødby-Puttgarden. (Jeg bor i Nakskov, og det er selvfølgelig OVERHOVEDET ikke det samme som Rødby, men alligevel.)
Spændende! Hvad har du pakket? Fortæl! Fortæl!
Et lidt forsinket svar – jeg har bl.a. haft travlt med at holde ferie!
Til den ungarske del havde jeg romaner af Imre Kertész, Agota Kristof, Miklós Vámos og Peter Ésterházy. Det var lidt sværere at finde kroatiske bøger – bl.a. fordi et af antikvariaterne brændte mig af og først leverede efter vi var taget af sted – men jeg fik læst et par bøger af Ivo Andric og Ranko Marinkovic.
Nå ja, jeg havde selvfølgelig pakket nogle flere – min læseoptimisme / angst for at løbe tør for litteratur fejler aldrig noget! – men de må vente til senere.
Jeg har skrevet lidt om turen og bøgerne på http://beldenak.wordpress.com/2011/07/20/sommerferie-2011-%e2%80%93-set-gennem-laesebriller/
Pingback: Genbrug af fineste karat « Amrit Maria Pal