Et ‘glimt’ fra en 80′er-barndom

Jeg bliver simpelthen nødt til at vise dig Glimt: Rikke Bakmans tegnede roman om en sommerferiedag i hendes barndom i 80′erne. Jeg er ret tosset med den! Denne tegnede roman, eller graphic novel om du vil, er fyldt med sætninger og ting, som hørte 80′ernes barndom til, og som jeg næsten havde glemt.  Se med her:

Har du ikke også haft den ting, hun har i hånden? Spillet, man spillede med sig selv. Hvor er den henne i dag, når vi projekt-forældre trænger til en pause?!

En tur i bilen. På forsædet uden sele. Og med en storrygende far bag rattet. (Selvfølgelig også uden sele).

I 80′erne havde vi de fedeste sætninger!

Og hvem husker ikke, hvor pinligt (og lidt dejligt) det var, når ens følelsesforskrækkede forældre drak sig fulde med vennerne og pludselig så sådan ud?! (Læg mærke til morens koboltblå jogginbukser!).

En fin, fin tegnet roman, som egentlig er ret hurtigt læst, men som sætter sig fast i hovedet som et lille kostbart glimt fra en barndom baseret på nylon, kartofler og trestjernet salami. Og masser af smøger og sprut til de voksne.

Uhm, det søde freelanceliv!

Kære du.

I går havde jeg min sidste dag som fast ekstern medarbejder på forlaget og er nu officielt freelancer på fuld tid! Det er både skønt og skræmmende på samme tid! Men jeg har det godt, har masser af opgaver – og sysler og nørkler i mit litteraturværksted med spændende projekter, der skal give alle jer endnu mere læseglæde. Og så har jeg dig! Jeg er hele tiden på udkig efter nye, sjove, rørende, vedkommende, interessante læseoplevelser til dig, og DU må meget gerne fortælle mig det, hvis der er noget, du er nysgerrig på, undres over, savner og elsker. Så vil jeg nemlig fluks kaste mig ud på litteraturmarkedet og opstøve det til dig!

Ha’ en dejlig solskinsdag!

Kærligst Amrit

PS. Læseklubben Månedens bog holder sommerferie i juli, men er super klar igen 1. august. Se med 15. juli, når jeg løfter sløret for augustmåneds bog. Men jeg blogger naturligvis, som jeg plejer.

En app til barnet = ro til dig!

Jeg har en hamster! Nogen griner, når de ser ham (hvilket er sjældent, fordi han sover hele dagen – anede det ikke, da vi købte ham for en 50′er af en dreng på vestsjælland, der havde hamstere overalt på sit værelse), nogen bliver bange (?!), men de fleste undres. Over at vi stadig er nogen, der holder guldhamstere. Jeg er sådan én med guldhamster og tusind bøger  (har kurs mod den mærkeligste alderdom!). Derfor hænger jeg på, når andre sætter sig ind i nymodens opfindelser – og giver de gode råd videre. Min kære svigerinde blogger om apps på mors-apps.com, og sørme om der ikke findes et utal af gode bøger, du og jeg kan downloade til vores iphones (smart, når ungerne, eller én selv, ter sig – eller du gerne vil læse for dig selv). Hør fx Egon Mathiesens Mis med de blå øjne eller Jakob Martin Strids Lille frø. Sidstnævnte har jeg endda downloadet til min iphone indtalt PÅ SØNDERJYSK! Hvilken fornøjelse for en tidligere så stolt Aabenraa-pige som mig! Og er du gravid, fås bogen om tigerspring (når din lille pludseligt og uforklarligt opfører sig krigerisk) nu også som app. Og til de teknik-forskrækkede som jeg, er der råd at hente under tips og tricks. Smarties!

 

PS. Der er naturligvis også en app til os med hamstere! ;-)

 

 

Skulle en bogblog være kedelig? Nej da, den er sexet!

Krea-blogs, haveblogs, modeblogs – you name it; der findes blogge om alverdens ting, men de tre nævnte er tilfældigvis også nogle af de mest læste. OG JEG SKAL SKAM IKKE KLAGE! Jeg er tosset med alle jer, der læser med og kommenterer. Jeg ville bare … ønske, at det var lidt mere sexet at være bogblogger. Jeg siger ikke, at det er nørdet, meeen… Jeg ved, der er mange, der læser bøger. Jeg ved, at I, der læser min blog, er søde, sjove, intelligente, lækre og kloge, og jeg vil så gerne vise jer, at det er sexet at læse. At det er cool at prioritere at give sig selv en indre make-over i form af historier, der for evigt forandrer lidt af os.

Og selv om de fleste af os nok ser mere ud som hende her, når vi læser …

 

… skader det jo ikke engang imellem at føle sig som hende her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En hektisk uge

Og så er ugen slut. Status er:

 

Antal gange jeg har taget make up af, inden jeg gik i seng: 1 (Dette regnskab tæller fra 1. januar 2011)

Antal gange jeg er vågnet  i sofaen med al tøj på kl. tidligt om morgenen: 5 (tak, Uffe, for åbenbart bare at trække på skuldrene og gå i seng)

Antal gange hjemmelavet mad: 0

Antal gange tøet mad op fra fryseren: 3 (fra den sønderjyske familie)

Antal gange købemad: 2

Antal gange spist ude: 2

Antal kendisser observeret foran Skt. Petri fredag aften: 12 (gad til slut slet ikke skjule, at jeg gloede)

Antal gange, hvor hysterisk anfald over, at mindstemus ikke vil lægge sig til at sove, har været under optræk: 1000

Antal kopper kaffe indtaget: 5.000.000

 

Det har ikke været min uge – håber det har været din. Ellers er du nok enig med mig i at:

“At leve er ikke nok,

solskin, frihed

og en lille blomst

må man have”

 

(H.C. Andersen: Sommerfugl)

 

I forfatternes fodspor…

… eller litterær turisme! Sådan kaldes et nyt, voksende fænomen i lille Danmark. Det er blevet et hit for alle os bogelskende mennesker at ‘gå i forfatterens fodspor’, når vi holder ferie i Danmark:

Du kan tage til Marstal og komme tæt på virkeligheden bag for Carsten Jensens Vi, de druknede.

Du kan opleve Rødby gennem Helle Helles roman Rødby-Puttgarten

Tag til Mors med Jens Smærup Sørensens Mærkedage i bagagen.

Oplev København med Katrine Marie Guldagers bog af samme navn.

For slet ikke at nævne alle de klassiske forfattere. Kort sagt; der er rigtig mange steder at vælge imellem, og skulle du være så heldig allerede at bo i nærheden af ‘en roman’, skal du endelig lægge en kommentar til dine medbloggere.

Sådan får du mere tid til at læse i en travl hverdag

Kære travle kvinde.

I dag handler det om, at du får frigivet tid til dig selv. Først tre praktiske råd – så tre mentale:

  • Køb ind på nettet fx på http://www.superbest.dk (leverer også i jylland) eller på http://www.nemlig.com. Køb ind én gang om ugen fra sofaen, når ungerne sover og brug i stedet lørdag formiddag på at læse, mens ungerne ser morgenfjernsyn.
  • Hvis du har børn, der sover (lidt) længe, så stå op en times tid før familien søndag morgen og nyd stilheden med en kop kaffe og din roman.
  • Når børnene leger på værelset, så læg dig i deres seng med en god bog. Somme tider handler det nemlig bare om, at du er, hvor de kan se dig, og så kan de egentlig godt lege i fred.
  • Prioriter! For at du kan få mere tid til at læse, er du nødt til at prioritere det. Og dig. Forkæl dig selv med en bog, når børnene sover, i stedet for at lægge tøj sammen.
  • Mind dig selv om, at det er værdifulde minutter du bruger på at lade dig selv op, når du læser. Det er lækker mental fitness for din indre kultur-fashionista!
  • Du forsømmer ikke nogen eller noget ved at også at bruge tid på at læse – tværtimod forsømmer du dig selv, når du ikke gør det.
Her er der en fashionista, der virkelig forstår at prioritere og udnytte sin tid!

Delte meninger mellem min datter og jeg om Pelle Haleløs

Jeg ved ikke, om det er fordi, det snart er sommerferie og dermed en død periode for forlagsbranchen, eller om det er på grund af den nostalgiske retro-bølge, der hærger i hobbit-land, hvor tøj, legetøj og bøger meget gerne må minde om noget fra mors egen barndom, før vi køber det. Der bliver i hvert fald satset pænt på en revival af gamle travere. (Husk Cirkeline, som jeg skrev om her.) Men det er ikke alt, der er godt, bare fordi det er gammelt og velkendt. Herunder Pelle Haleløs. Dog vil jeg skynde mig at sige, at Pelle Haleløs også har gode ting kørende for sig. Når jeg spørger Anine, hvorfor hun synes historierne er gode, siger hun: “Fordi at så siger Mons noget dumt, og så siger Pelle noget dumt.” Jeg er enig med hende i, at konflikterne i bøgerne er ok, fordi de ikke er for ‘pæne’, og de forskellige kattefigurer er også gennemførte, men jeg synes, bøgerne er for ‘sort-hvide’ og med en alt for tyk (1970′er) morale. Men måske er det netop det, et ukompliceret barn som Anine har brug for, for nu har vi ihvertfald læst dem stort set hver aften i to uger.

Læseglæde for drenge eller international prestige?

I går blev jeg opmærksom på, at kulturminister Per Stig Møller og undervisningsminister Troels Lund Poulsen har lavet en konkurrence, der går ud på at forfattere skal skrive tekster, der skal inspirere store drenge til at læse mere. Jeg tænker: “Hm, interessant” og læser kulturministeriets pressemeddelelse … og studser! Jeg studser, fordi den ikke som noget af det allerførste fremhæver LÆSEGLÆDEN! Men derimod, at konkurrencen er en del af regeringens samlede læseindsats, der skal sikre, at danske elever kommer i topfem internationalt i læsning! Oh my god! Endnu en “test”, endnu en ting, der skal måles og vejes. Hvor er den gode historie? Hvor er læseglæden? Hvor er der beskrevet, hvad det at læse kan give drengene som mennesker?

Det absolut eneste, der står om læseglæde er, da Per Stig Møller fremhæver, historier,” som spiller på alle sanser og får læserne til at holde vejret eller grine højt. I en verden fyldt med et flimmer af tekst, billeder og informationer er det vigtigt, at også drenge får gode og intense læseoplevelser.” That’s it! (Læs lige min blog, Per Stig!)

“Hvorfor skulle drengene også nøjes med mindre?” siger Per Stig Møller til slut.

“Hvorfor skulle pigerne?” siger Amrit Maria Pal!

 

En gedigen krimi

Jeg har netop læst den nye krimi Forsvundet af amerikanske Lisa Gardner. Hun har fået rosende ord med på vejen, og jeg var da også et langt stykke hen ad vejen på: Den alkoholiserede politikvinde Lorraine Conner kæmper med svære traumer efter en voldsom politisag. En aften bliver hun bortført. Hendes mand, tidligere profiltegner ved FBI, deltager i efterforskningen. Og er dybt ulykkelig. Han har for nyligt forladt hende for at presse hende til at holde op med at drikke, men føler samtidig, at han har svigtet. En anden, der er blevet svigtet er 7-årige Dougie, opgivet af myndighederne på grund af sin voldsomme adfærd. Lorraine har for nyligt undersøgt Dougies påstande om, at hans plejefar slår ham, men Dougie føler, at hun har løjet.

Krimien har, hvad den skal have – et godt tempo, spænding, og interessante personer, men starten er noget tung i det, og det er som om, at personerne aldrig rigtig kommer helt tæt på. Og så foretager Lorraine sig nogle lidt usandsynlige ting i sit fangenskab. Ligesom det er påfaldende lidt, der bliver talt om de abstinenser, hun må have.

Jeg synes klart, den er værd at læse, men den når ikke toppen af poppen.