Hvad skal der til? Og lykkens pamfilius. Og kræs – Big Time!

Huffington Post‘s bogside spurgte i går på facebook, hvad der skal til for, at du læser en bog? Svarene var egentlig meget banale og i retning af: En bog. At den er åben. Penge til at købe den for, osv. Men det fik mig alligevel til at tænke over det med at læse bøger. Jeg gør det, fordi det hjalp mig med at få ro, da jeg var barn. Fordi det beviseligt afstresser mig enormt. Og fordi jeg elsker at kigge ind i andres verdener, opdage nye ting – også om mig selv.

Folk spørger ofte, hvordan jeg får tid til det. Og jeg spørger, hvorfor de ikke bare gør det. Jeg kan ikke lade være, der skal ikke findes tid til det, modsat så meget andet, det er der bare. Så, hvad skal der til, for at DU læser en bog?

OG!!! Den heldige kartoffel, der løber med Harzen-sanger er: Sandra(cula)! Send mig din adresse, så ordner jeg det med forlaget.

Lidt billedguf til os bogelskende:

Librairie Ptyx – Bruxelles

Hvis du har både trapper og bøger…

Bliver svag i knæene over, hvor smukt det er…

Giv mig!

Ta’ mig med!

Lecker lecker von Bäcker! (Synnejysk brugt, noget i retning af ‘ fanme lækkert’.)

God dag til dig fra mig!

Mega abstinensramt!

Er så sur og tvær, fordi jeg ‘udrenser’ (siges med vred, vrængende stemme). Jeg er irritabel, snerrer og har en lunte så kort som en regnorm. Og hvor ironisk er det da, at lige præcis nu sender meget sød læser mig en sukkersød gave, fordi jeg uden held ønskede mig en til morsdag! BUUuuhhuuuu…IMG_20130522_081345

Fik dog midlertidigt afløb, da jeg i går på biblo læste et dameblad. Ha! Et oplagt mål for min spottende agressivitet. For jeg er jo sååååå moderigtig.IMG_20130522_082133Hahaha, en dum tekst! Vil vise den til tryllekunsterfar Palmagic, så kan vi grine sammen.

IMG_20130522_082724Var slut 90′erne ikke i går? Hvor ung er du da?! Og er det værste, du har set ud! Hvad med puddelpermanenten, bushy øjenbryn langt op i tyverne, generelt grimt tøj og uklædelige smækbukser?

IMG_20130522_083517Uh! They’re back??!

Nå, men jeg fortsætter min udrensning (husk det vrængende), og heldigvis regner det, og her får du lidt genbrug, fordi det bare er så pissegodt

Synne Rifbjerg: Hymne

Ps. Sidste chance for give away - trækker en vinder i morgen.

Hej, jeg hedder Amrit, jeg er chokoladenarkoman

Okay, sorry, har misset et par dages indlæg, men jeg har ikke haft nogen ord til jer. Jeg er i gang med noget, jeg ellers aldrig gør: jeg nægter mig selv noget. Jeg er på fårgging udrensningskur. Jeg prøver, prøver, prøver at blive fri for sukker. Og det er SÅ svært, når jeg nu engang elsker den mørkeblå ritter sport, romkugler og croissanter. Elsker! Det er faktisk lidt demotiverende ikke at kunne glæde sig til noget med mad, måske er jeg madafhængig, men jeg er nødt til at prøve at blive lidt sundere. Prøve! Så nu ser mit køleskab sådan ud (det er IKKE burhønsæg, indeni er landæg fra synnejylland. Det kan jeg ikke have siddende på mig):

IMG_20130521_081012

 

IMG_20130521_081039

 

Læser denne imens, og den har intet med noget at gøre:

20130518-101644.jpg

Country roads take me home

Havde mærkelig og krævende tur til det sønderjyske i går. Strandede op til flere gange i pinsepinsler:

20130518-100049.jpg

Tabte i alt 70 kr til Lille Falkeblik pga konkurrencer om, hvem der først fik øje på småting som Lillebæltsbroen

20130518-100359.jpg

Fik igen bekræftet, at nogen mennesker bare er født ligeglade:

20130518-100534.jpg

Og alt imens vi dyrkede livet på landevejen, spillede John Denver i radioen, og jeg rullede ned og lagde armen i vindueskarmen i solen

I min taske ligger Katrine Marie Guldagers nyeste, fordi en sød redaktør havde læst, at jeg ønskede mig den, HVIS jeg havde en morsdagsliste

20130518-101644.jpg

PS. Husk give away’en

Fem af de skarpe

Top fem over kulturelle fænomener, der inspirerer mig vildt lige nu:

1. Opdigtet onsdag: En tilfældig onsdag i måneden på en cafe, der hver gang er ny, mødes godtfolk for at spise middag med tre aktuelle forfattere. Næste gang kommer Jørgen Leth, Jan Sonnergaard og Lone Hørslev. Skal jeg høre det? Det tror jeg nok lige.

2. Radiobiograf: Jeg er glad for podcasts, og det er jeg ikke ene om. Ihvertfald har iværksættere spottet, at flere og flere lytter til podcasts, og at radiomediet er i hastig udvikling. Og at det er rart at fordybe sig på den lyttende måde. Så nu kan jeg hver den første tirsdag i måneden komme i biografen og høre radio i Posthus Teatrets lille biografsal.

3. The hate destroyer: Ligesom jeg er vildt glad for street art i byrummet, kan jeg blive lige så glad og fascineret over en, der fjerner det, som ikke er kunst, men blot frygtelige ytringer. 67-årige, tyske Irmela Mensah Schramm bor i Berlin, og siden 1985 er hun hver morgen gået ud i byen, bevæbnet med for eksempel neglelakfjerner, og har fjernet anti-semitisk, racistisk og  homofobisk grafitti og klistermærker. VIDEODIARY - Day 3 (9.5.13)

4. Zornigs zone. Hver lørdag eftermiddag er tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, vært på radioprogrammet Zornigs zone. Her giver hun stemme til det normløse underdanmark, som de færreste af os kender til. I april måned var emnet prostitution, og hun havde besøg af forskellige tidligere prostituerede, der kom og fortalte deres historie. Bagefter kom så en offentlig person og diskuterede, fx socialministeren, eller Ekstra Bladets redaktør = mange escortannoncer bag i bladet. Virkelig værd at lytte til.

5. Byens bogcafe. Byens Forlag har ikke noget kontor, men bruger i stedet Byens Bogcafé i Ørestad og på Vesterbro som arbejdsplads. Her kan du få kaffe serveret af en forfatter eller redaktør, købe eller læse bøger, opleve arrangementer, være med i læseklub, selv anmelde bøger og meget mere. Og så er der højtlæsning på toilettet. Fra en lydbog. Og digte på væggen, som du selv er med til at skrive.

20130516_111805

PS. Husk give away’en her på bloggen.

 

Der er også en til dig

Og så var jeg tilbage igen! Ja, undskyld mig mit fravær, men de sidste par dage, har jeg læst og læst. Rullet mig sammen om mig selv til en lille kugle med en bog inderst inde og sorte øjne, der hele tiden ville læse et ord mere. Og et til. Læst og læst og passet mine børn, læst og passet mine børn.
Jeg har læst danske Charlotte Weitzes nye roman, Harzen-sanger.
Jeg har læst et eventyr. Nej. En fortælling om en lille dansk kernefamilie. Nej, en fortælling om det svære eksistentielle vilkår at kunne eller ville give slip – tilsat overnaturlige elementer. Hm… Nej. Jeg har ihvertfald læst om fugle, og masser af dem. Gul-røde kanariefugle og sort-hvide skader, fjer der flyver rundt i luften og lander overalt. De varsler sikkert også noget. Ihvertfald er de gul-røde kanariefugle blevet brugt til at varsle iltmangel i guld-, og sølvminerne i Harzen; de sang og trillede, og når de faldt af pinden, var der ikke mere ilt i minen, og arbejderne vidste, at de snart skulle søge op til overfladen og luften.
Jeg var meget forelsket i Charlotte Weitzes tidligere udgivelse, novellesamlingen Det hvide kvarter. For som jeg skrev i en anmeldelse til Bogmagasinet, så mindede den mig om, hvorfor jeg elsker skønlitteraturen så højt.
Jeg er for så vidt også vild med Harzen-sanger, fordi den er godt skrevet, og fordi den afsøger moderskabets svære vilkår, når barnet river sig løs, når moren skal slippe og ikke vil skubbe ungen ud af reden. Og dens kredsen om stemme og klang kan jeg egentlig også godt lide, selvom jeg ikke helt ved hvorfor. For egentlig bliver romanens heftige brug af symbolik for meget for mig. Fuglene, fuglesangen, stemmen der sidder fast i halsen, øjnene der ikke kan se. De mange forklaringer fra forfatterens side, så hun er sikker på, vi forstår, hvad hun mener. Jeg får for det meste ikke lov til at tænke selv, og det irriterer mig, men når det lykkedes for mig at få spyttet fjerene ud af munden og får gnedet øjnene fri, så kan jeg godt lide det, jeg ellers fornemmer.
Jeg ville ønske, hun ville rydde lidt ud i symbolikken og få lidt mere plads til realismen. Det var jo netop det hun gjorde så godt i Det hvide kvarter.
Men bogen er så meget værd at læse, og du kan vinde den her hos mig. Læg en kommentar herunder, så er du med. Og følg mig også rigtig gerne på bloglovin eller facebook, men det er slet ikke et krav, fordi jeg selv hader at blive påduttet det i andres give aways.

20130516-104936.jpg

Måske noget fanden har skabt

Mens mange andre i går havde møgtravlt med at lægge morsdagsbilleder ud på facebook, fejrede vi dagen med en del surhed, forsmåethed, mest fra pigernes side, og udtværet legetøjssminke i det hvide langhårede tæppe, mest fra min side. Da jeg desværre har den holdning, at morsdag såvel som Valentines og farsdag er kapitalistiske og antisolidariske mærkedage, kan jeg på ingen måde forvente mig noget. Altså så længe pigerne er relativt små. Og selv om jeg henkastet og kort for hovedet på den ligegyldige måde gjorde Anine opmærksom på fænomenet aftenen inden, bed det sig på ingen måde fast. Ungen svarede i stedet noget i retning af ‘nå, men må jeg se harry potter 3 og få chokoladeis og lommepenge og aldrig gå i seng?’.

Pigernes far sagde i går på diplomatisk og irriterende rationel vis, at jeg jo måtte sige til, hvis jeg gerne ville have noget fejres. Men jeg var nonchalant på den falske måde og sagde flot, at hvis pigerne insisterede på at give mig noget fejre dagen, når de blev ældre, så ville jeg da ikke sætte mig imod. Uh, flot Amrit.

Men havde det dog alligevel lidt på samme måde, som når alle på facebook roser og takker ‘skattefar’ for at få penge tilbage i skat, mens jeg skal betale. For er det ikke bare en regnefejl fra deres egen side? Har de ikke snydt sig selv for penge hele året rundt? (Mens jeg har levet meget flot.) Det er da under alle omstændigheder ikke noget at takke nogen andre for. Ligesom det virker lidt underligt partout at sætte børn i verden og så lave en dag, hvor de skal takke én for at være venlig mod dem.

Men sådan er der jo så meget.

(Yderst uofficiel og meget hemmelig ønskeliste til morsdag:

  • Christian Dorphs spritnye digtsamling: En drøm om kærlighed
  • Anne Lise Marstrand-Jørgensen nyeste roman: Hvad man ikke ved
  • Katrine Marie Guldagers tredje del af den planlagte slægtskrønike i otte bind: Den ny tid
  • Slik og chokolade
  • Slik og chokolade
  • Slik og chokolade
  • Nutella)

covercovercover